Dagen vi blev sendt hjem
- Min corona tid
- 11. mar. 2020
- 4 min læsning
Det var en helt normal dag indtil klokken ringede og vi skulle hjem -
Danmark lukkede ned.
Den 11. marts meldte Mette Frederiksen ud at Danmark skulle lukkes. Som efterskoleelever var det en meget forvirrende og tragisk oplevelse.
Dato: 11 marts 2020
Tid: 13:31
Smittede: 514
Indlagte: 10
Dødsfald: 0
Her har vi beskrevet vores sidste dag i friheden, inden vi blev sendt hjem.
Signe:
Jeg husker at vi havde haft en helt almindelig skoledag og jeg havde kun en time om eftermiddagen som var floorwork, hvor vi skulle arbejde
selv. Efter den time havde jeg fri og jeg husker at jeg tænkte at det indtil videre var en rigtig god uge. Min roomie Filippa og jeg var i gang med at forberede vores roomie Claras gave da hun havde fødselsdag dagen efter. Om aftenen gik vi rundt på skolen og sagde til folk at de kunne komme over næste morgen og synge fødselsdagssang hvis de havde lyst. Vi går ind på et værelse hvor de er i gang med at se pressemødet og de fortæller os straks at Mette Fredriksen netop har sagt at alle institutioner bliver lukket ned i to uger. Vi kan ikke tænke på andet da vi går videre, men vi siger ikke noget, da vi ikke vil skabe panik. Da Maria og Aksel ringer med klokken 40 minutter inden samling, ved vi godt hvad der skal ske. Da vi får det af vide til samling, begynder folk at græde og der er en meget mærkelig stemning. Alle vores planer er nu aflyst og det går op for mig at vi ikke skal til Barcelona. Om aftenen sad vi i sofaen og sang sange og nød den sidste tid vi havde sammen. Om natten holdte vi Claras fødselsdag og gav hende vores gave. Næste morgen kom der en 5-6 stykker som var så søde at synge fødselsdagssang for Clara inden vi skulle hjem.
Silke:
Det var en onsdag. Solen skinnede og det var virkelig dejligt forårsvejr.
Onsdag er en af de korte dage for mig, så min roomie og jeg gik hen til
genbrugen for at købe nogle småting til vores værelse. Efter genbrugen gik turen videre til den lokale netto, hvor vi købte en masse søde sager, det var alt i alt en super hyggelig dag og jeg nød den virkelig. Efter stilletimen valgte nogle af mine efterskole venner, og jeg at gå hen til krea for at lave vores egne halskæder, og lige pludselig kom der en meget høj ringende lyd. Først tænkte vi at det var brandalarmen, men lyden fulgte ikke en bestemt rytme og troede derefter bare at det var drengene der lavede en spøg. Vi gik op for at samles og der fik vi at vide, at Mette Frederiksen havde sagt, at alle institutioner og skoler skulle lukkes. Der sad nogle få og fældede en tåre eller to.
Jeg blev virkelig forbavset og skræmt. Jeg begyndte som det første at tænke på min familie. Hvis der var en fra efterskolen der havde smittet mig, vil jeg da ikke tage hjem til min familie og smitte dem.
Efter at jeg havde pakket mine ting sammen gik jeg hen til mine venner. Der sad vi og snakkede om hvad vi troede der skulle ske, og om folk var okay. Senere sang vi og spillede spil sammen. Vi havde kun fået at vide at vi skulle være hjemme i to uger, men alligevel føltes det som om at jeg skulle sige farvel til skolen for altid. Det var nogle hyggelige sidste minutter. Jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle komme hjem, men min ven Julie kunne heldigvis give mig et lift. Jeg mødte min far på ringsted station klokken 2 om natten, hvor han kørte mig helt hjem. Det var virkelig rart at se min familie og sige godnat til dem, inden jeg faldt om på min seng med lukkede øjne.
Aviaja:
Det startede ud som en normal dag. Jeg havde timer og var skaffer. Vi havde kontaktgruppemøde, men min kontaktlærer var ikke på arbejde og
jeg skulle derfor være sammen med min “familie”. Vi snakkede om vores studietur som højst sandsynligt ville blive aflyst, men læreren sagde, at han håbede på det bedste. Efter frokost gik jeg og mine nye roomies i genbrugen og Brugsen for at købe ting til vores værelse. Dagen fortsatte som den plejede. Da det blev stilletime lavede jeg matematik til næste dag, og da timen var overstået, øvede jeg dans fordi vi skulle lære videre på vores koreografi næste dag. Da vi blev færdige gik Sara og jeg i Rema. På vej derhen snakkede vi om Corona og hvorfor vi ikke bare lukker Danmark ned. Vi gik og snakkede om konsekvenserne, og da vi kom tilbage på Viby begyndte elevernes gruppechat at gå amok på grund af pressemødet, hvor de sagde, at Danmark lukker ned. Vi sad nogle stykker oppe på mit værelse i stor tvivl om, hvad der nu skulle ske. Pludselig lød klokken, selvom der først var 40 minutter til samling, og alle vidste godt, hvad der skulle til at ske. Vi gik ned i Amfi hvor alle samledes, og der sagde vores lærere Aksel og Maria at vi skulle tage hjem, enten samme aften eller næste morgen. Der kom så meget stress på og mennesker vidste ikke, hvad de skulle gøre af sig selv. Nogle blev virkelig sure, mens andre begyndte at græde. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre eller stille op med mig selv. Der var bare så meget panik og mennesker løb rundt, prøvede at komme i kontakt med deres forældre, græd og prøvede at finde ud af hvad andre gjorde. Toget kørte 30 minutter efter Aksel og Maria havde sagt vi skulle hjem og jeg havde intet pakket. Derfor besluttede jeg mig for at blive indtil næste morgen, også da der er lang vej fra Nørre Aaby til København. Det er noget af det vildeste jeg har oplevet, fordi alt bare gik i stå og det er faktisk lidt uklart, hvad der præcist skete den første time. Begge mine roomies besluttede sig for at tage hjem og jeg måtte ikke sove på et andet værelse. Mennesker begyndte så småt at tage hjem og dem der skulle blive på skolen om natten samlede sig. Vi sad og sang i sofaerne og snakkede, indtil vi skulle sove. Det er svært at forklare, men situationen var så uvirkelig og følelserne omkring virkede bare tomme.
Comments